Historien bag hotellet
Stedets historie er uløseligt knyttet til Limfjorden og ikke mindst trafikken på den. Der har været færgefart på stedet så langt tilbage, som der er skriftligt materiale.
Det vides - på grund af klager i midten af 1600-tallet fra adelen på Thy til Mors - at der intet hus fandtes i omtalte periode ved Salling siden, idet adelen skrev, at når de vendte hjem fra møder i Viborg og nåede til Sallingsund og vejret var slet, så var der trekvart mil til nærmeste hus, hvor de kunne søge ly. Og da vejret kunne være skyld i flere dages ophold grundet manglende færgesejlads, er der nok ingen tvivl om, hvorfor færgelejerne benævntes "Pinen" og "Plagen".
I slutningen af 1660-erne får en adelsmand overtalt en lokal til at lave et læ sted - "Vagthuset". Lokaliteten er første gang nævnt helt tilbage i 1693. Det blev et overfartssted for trafikken fra Salling til Mors. I starten blev der benyttet rofærger, men siden kom mere moderne færger til, og de berømte Limfjordsfærger "Pinen" og "Plagen" besejlede den godt 1700 meter lange rute helt frem til den 30. maj 1978, da Sallingsundbroen blev indviet. Dette blev afslutningen på en legendarisk færgeoverfart, som har eksisteret siden middelalderen.
Ved det gamle færgeleje har Pinenhus, der i sin tid hørte med til færgeriet, været med til at rejse mindesmærket for de folkekære færger. Det er sten- og billedhugger Steen Jensen, der i udformningen af monumentet endnu engang har formået at flytte grænserne mellem det mulige og det umulige.
De gamle opmarchbåse, der i færgeriets tid også var et naturligt samlingspunkt for søndagsudflugten, danner nu rammen om et grønt område i forbindelse med det store natursti system ved Pinenhus.
Med den kom der igen nedgangstider for kroen og der måtte tænkes alternativt.
I 1940 købte mejeriernes fagforening stedet, som de ejede frem til 1984, hvor de fusionerede med NNF. De benyttede især stedet som kursussted, men selvfølgelig var der også restauration og almindelig hoteldrift, som det kendes i dag.
En beskeden restaurant og syv utidssvarende værelser var udgangspunktet, men under Finn Sørensens ledelse skete der ting og sager. Han betingede sig fra starten, at stedet skulle udvikles og fagfagforeningen NNF, som ejede centret var med på ideen.
Allerede året efter kunne man tage en ombygget kro i brug med 30 nye værelser, to nye sale og grupperum. Udvidelsen på 1.500 m2 blev startskuddet til en lang række forbedringer af stedet, som altså endnu ikke er slut. I 1989 skiftede man navn fra Pinen Kro til Pinenhus.
Pinenhus ejes i dag af Peder Mikkelsen og Kent Bak. Kent Bak varetager den daglige drift af hotellet sammen med sin hustru Annamarie.