Hotel Pinenhus - hotel og konferencecenter

Pinenhus ligger roligt og uforstyrret et stenkast fra Limfjorden med en smuk udsigt til Sallingsundbroen. På Hotel Pinenhus er vi bevidste om at vise en engageret, høj service og omsorg for gæsterne, med det mål at lade alle gæster føle sig godt tilpas under hele opholdet. Der er en behagelig og hyggelig atmosfæren uanset hvor på hotellet man befinder sig.

Hotel Pinenhus er et 4 stjernet kursuscenter med mange fortrinlige muligheder for at holde de bedste kurser.

Konferencelokalerne er alle udstyret med det mest moderne udstyr til brug for et professionelt kursus / konference. Overalt på hotellet er der mulighed for fri internet.

Vi har 67 hyggelige værelser, heraf 7 standardværelser med terrasse, 1 juniorsuite og 2 suiter. 

Vi har niveauopdelt panoramarestaurant, hyggelig bar og wellnessrum med spa.

Om I er 15 eller 300 personer, skaber hotellet de bedste rammer om Jeres næste arrangement.

Hotellet er handicapvenligt - Det er muligt at komme rundt på hele hotellet i kørestol.

Indcheck fra kl. 14:00 - Udcheck senest kl. 10:00​

                                                        Historien bag hotellet​

Stedets historie er uløseligt knyttet til Limfjorden og ikke mindst trafikken på den. Der har været færgefart på stedet så langt tilbage, som der er skriftligt materiale.

Det vides - på grund af klager i midten af 1600-tallet fra adelen på Thy til Mors - at der intet hus fandtes i omtalte periode ved Salling siden, idet adelen skrev, at når de vendte hjem fra møder i Viborg og nåede til Sallingsund og vejret var slet, så var der trekvart mil til nærmeste hus, hvor de kunne søge ly. Og da vejret kunne være skyld i flere dages ophold grundet manglende færgesejlads, er der nok ingen tvivl om, hvorfor færgelejerne benævntes "Pinen" og "Plagen".

I slutningen af 1660-erne får en adelsmand overtalt en lokal til at lave et læ sted - "Vagthuset". Lokaliteten er første gang nævnt helt tilbage i 1693. Det blev et overfartssted for trafikken fra Salling til Mors. I starten blev der benyttet rofærger, men siden kom mere moderne færger til, og de berømte Limfjordsfærger "Pinen" og "Plagen" besejlede den godt 1700 meter lange rute helt frem til den 30. maj 1978, da Sallingsundbroen blev indviet. Dette blev afslutningen på en legendarisk færgeoverfart, som har eksisteret siden middelalderen.​

Ved det gamle færgeleje har Pinenhus, der i sin tid hørte med til færgeriet, været med til at rejse mindesmærket for de folkekære færger. Det er sten- og billedhugger Steen Jensen, der i udformningen af monumentet endnu engang har formået at flytte grænserne mellem det mulige og det umulige.

De gamle opmarchbåse, der i færgeriets tid også var et naturligt samlingspunkt for søndagsudflugten, danner nu rammen om et grønt område i forbindelse med det store natursti system ved Pinenhus.

​Med den kom der igen nedgangstider for kroen og der måtte tænkes alternativt.

I 1940 købte mejeriernes fagforening stedet, som de ejede frem til 1984, hvor de fusionerede med NNF. De benyttede især stedet som kursussted, men selvfølgelig var der også restauration og almindelig hoteldrift, som det kendes i dag.

En beskeden restaurant og syv utidssvarende værelser var udgangspunktet, men under Finn Sørensens ledelse skete der ting og sager. Han betingede sig fra starten, at stedet skulle udvikles og fagfagforeningen NNF, som ejede centret var med på ideen.

Allerede året efter kunne man tage en ombygget kro i brug med 30 nye værelser, to nye sale og grupperum. Udvidelsen på 1.500 m2 blev startskuddet til en lang række forbedringer af stedet, som altså endnu ikke er slut. I 1989 skiftede man navn fra Pinen Kro til Pinenhus.

Pinenhus ejes i dag af Peder Mikkelsen og Kent Bak. Kent Bak varetager den daglige drift af hotellet sammen med sin hustru Annamarie.​

Åbningstider receptionen

Mandag - fredag​:

7.00 - 21:00

Lørdag:

8.00 - 21:00

Søn- og helligdage:

8.00 - 19:00

*Ved ankomst udenfor de angivne tider, kontakt os for en dørkode.​

Indcheck fra kl. 14:00 - Udcheck senest kl. 10:00

ÅBNINGSTIDER KØKKENET

Mandag - Søndag​:

12.00 - 21.00

Nyheder fra pinenhus

Juletilbud: Juleophold i december
Lad op til julens strabadser med en overnatning i december til kl. 1250,- for 2 personer med morgenbuffet og få en GRATIS 2 retters menu (forret og hovedret) efter kokkens valg i restauranten.
Læs hele nyheden
Juleand ud af huset
Når vi sætter os ved et veldækket bord juleaften, vil den traditionelle hovedret bestå af and. I hvert fald hos de fleste. I dag er and nemlig den mest populære spise juleaften, imens flæskestegen indtager en flot andenplads. Men sådan har det ikke altid været. I de rigtig gamle dage hvor julen altid er hvid og snéen ligger i driver, går anden under betegnelsen – fattigmandsgås. Gåsen er den ypperligste spise blandt det bedre borgerskab, hvor tjenestefolkene også skal smage, at det er jul. Her er der mange munde at mætte. I dag som dengang er gåsen imidlertid en alt for stor mundfuld i de mange små familier rundt om i landet. Den er tilmed også dyr. I tiden omkring 2. Verdenskrig får andestegen derfor en velfortjent hovedrolle på det danske julebord. Gør det nemt for dig selv - Skynd dig at bestille på 97 73 18 99
Læs hele nyheden

Her ligger vi

Hotel Pinenhus ApS

Pinen 3, Glyngøre

7870 Roslev

CVR: 33375972

Kontakt os

Tlf.: +45 97 73 18 99

E-mail: pin@pinenhus.dk 

Kent Bak: kb@pinenhus.dk

Henvisninger